Tidligere stillede spørgsmål

Her kan du læse nogle af de spørgsmål, som vi har modtaget fra brugerne på Syntaksikon.dk. Vi har samlet spørgsmålene i følgende kategorier:

Klik på den kategori, som du gerne vil læse spørgsmål og svar i.

 

Tegnsætning

 

Hvad er klokken: Kolon eller punktum?

Vi har en interessant diskussion om, hvorvidt det er valgfrit at skrive klokkeslæt med kolon eller punktum. Altså 11:23 eller 11.23. Er det valgfrit, og hvad er i modsat fald korrekt? På forhånd tak for hjælpen...


Det fremgår ikke eksplicit, at der er valgfrihed mellem kolon og punktum i forbindelse med tidsangivelse. Men i Politikens Bog om Tegn og Tegnsætning står alligevel følgende under afsnittet for hvert af de to tegn:

Kolon:

Man kan sætte kolon
…
3. Mellem tal
…
Tidsangivelse
I digitale tidsangivelser kan man sætte kolon mellem timetal, minuttal, sekundtal osv.
  • "Klokken 22:30"
  • "Han løb et maraton på 03:30:37"


Punktum:

Man kan sætte punktum
…
3. I klokkeslæt
Man kan sætte punktum mellem timer og minutter og mellem minutter og sekunder.
  • "Programmet starter præcis kl. 15.15"
  • "Han løb Københavns Maraton i tiden 2.48.02"


Det antyder altså, at der er en form for valgfrihed, men hvornår er noget en digital tidsangivelse, og hvornår er det et klokkeslæt, kan man så spørge.

Til toppen af siden


Overskrift: Hvad gør kolonet godt for?

Skal der stort bogstav efter kolon i en overskrift som fx: Case: forebyggelse af åreforkalkning? Det er jo ikke en helsætning, der kommer efter, men jeg synes blot at se store bogstaver efter kolon i overskrifter, når jeg kigger i andre bøger/artikler.

Når det kommer til kolon i overskrifter, er jeg ikke i tvivl om, at man skal skrive med stort begyndelsesbogstav efter kolon. I eksemplet, "Case: Forebyggelse af åreforkalkning", kan man fx sige, at "Forebyggelse af åreforkalkning" er casens titel og derfor bør skrives med stort.

I journalistik arbejder man i øvrigt med såkaldte trompetoverskrifter (også kendt som en "forrider" eller en "overligger"), som i princippet er en underrubrik, som man imidlertid har sat over/før rubrikken. Her er nogle eksempler fra udvalgte netaviser:

Som eksemplerne illustrerer, bruges trompeterne til at slå tonen an i overskriften, så læserne hurtigt ved, hvad det drejer sig om, og "Case" i dit eksempel kan vel siges at have samme funktion.

Med hensyn til hel- og ledsætninger, så henviser reglen, som du måske også har læst på Syntaksikon.dk, primært til kolon brugt i brødtekst og før opremsninger.

Til toppen af siden


Kære punktum

Når man starter et brev med "Kære Hans"/"Hej Hans", sættes der så punktum efter navnet, og før jeg starter på selve brevet? Der er linjeskift mellem.

Man sætter normalt ikke punktum (eller andre tegn) efter en starthilsen (hej/kære). Derimod skifter man linje, ligesom du også skriver, at du gør.

Det betyder ikke, at det er "forbudt" at sætte punktum efter starthilsenen i et brev, men et punktum fungerer jo som et stop, og der er ofte ingen grund til at stoppe læsningen efter starthilsenen. Som læsere har vi travlt med at komme ned til budskabet.

Til toppen af siden

 

Hvor skal kommaet stå?

Jeg skriver: "Det er fordi, problemløsning kræver meget organiseret, systematisk tænkning." Det har en korrekturlæser ændret til "Det er, fordi problemløsning…". Men hvis man putter et ’at’ ind, synes jeg, det er tydeligt, hvor kommaet skal stå: "Det er fordi, at problemløsning kræver meget organiseret, systematisk tænkning." Hvem har ret?

Din korrekturlæser har helt ret: Kommaet skal sættes foran "fordi". "Fordi" indleder en ledsætning, og hvis man ønsker at sætte komma foran ledsætninger, skal kommaet stå der. Prøv at skifte "fordi" ud med fx "når", så bliver det måske mere tydeligt, at kommaet skal stå foran "fordi"/"når".

En anden tommelfingerregler er: Hvis du kan flytte sætningen, der starter med "fordi" frem til starten, så skal kommaet stå foran fordi":
"Fordi problemløsning kræver meget organiseret, systematisk tænkning, er det…"

Som du selv er inde på, er "at-testen" ikke gangbar her, idet "fordi at" er talesprog og faktisk ukorrekt i skriftsprog.

Til toppen af siden

 

Dobbeltpunktum ved forkortelser i slutningen af en sætning

Bruges dobbeltpunktum ved sætninger, der slutter med en forkortelse? Fx "De købte de nødvendige ting - mælk, sukker osv.(.)"

Nej, man sætter ikke to punktummer efter hinanden. I tilfælde, hvor en sætning slutter med en forkortelse med forkortelsespunktum, så fungerer det punktum også som slutpunktum for sætningen.

Eksempel: På Syntaksikon.dk kan du læse meget mere om tegnsætning, fx udråbstegn, tankestreg og kolon.

Til toppen af siden

 

Accenten driller

Er det korrekt at bruge accent, når man skriver: "Mén det, når du siger det!"

Brugen af accenttegn i danske ord er valgfri – og det er derfor hverken korrekt eller forkert. Når vi vælger at bruge det i det nogle sammenhænge, er det for at signalere, at der skal tryk på den stavelse, som er markeret med accent. Det kan være af strengt praktiske årsager for netop at kunne skelne ordet fra et andet lignende ord.

På dansk kan "men" siges at have fire betydninger:

Derfor giver det god mening at bruge accenttegnet, når du vil udtrykke en bestemt betydning frem for en anden. Det er desuden gængs praksis at sætte accenttegn over bydeformer, hvor fx et navneord staves på samme måde: Noter/notér – analyser/analysér – adapter/adaptér – reporter/reportér.

Det er således ikke forkert at sætte accenttegn over men [4]. Dog skal du være opmærksom på, at det ved første øjekast kan blive læst som men [1], da det er almindelig sprogbrug at sætte accent over men i netop den betydning.

Læs mere om accenttegn. 

Til toppen af siden

 

Står kommaet rigtigt?

Er tegnsætningen korrekt i følgende sætning: Afgørende for, om det er muligt, er, om det er sædvanligt med sælgerpantbreve i en sådan handel.

Ja, tegnsætningen er helt korrekt. En omskrivning kunne lyde: "Det afgørende for sagen er, om det er sædvanligt…".

I din sætning er "sagen" konkretiseret ved ledsætningen "om det er muligt", og sætter vi den ledsætning ind i stedet for "sagen", skal den flankeres af kommaer efter reglerne for traditionelt komma.

Til toppen af siden

 

 

Retskrivning

 

Bollen over å'et

Vedr. bolle-å, der jo som bekendt indførtes i 1948: Hvordan kan et fotoalbum fra 1870'erne have tekster, der omtaler en by ved navn St. Tårøje skrevet med bolle-å?

Det er rigtigt, at bolle-å'et officielt indførtes i det danske sprog ved Retskrivningsreformen i 1948. Det betyder dog ikke, at man først opfandt bolle-å'et på det tidspunkt. Bogstavet er blevet brugt i Sverige, lang tid før det dukkede op i Danmark. Derfor kan man også forestille sig, at det har spredt sig til Danmark før 1948.

Til toppen af siden


Virussen eller virusset?

Hedder det et virus/virusset eller en virus/virussen?

Når det kommer til "virus", kan det såmænd både være fælleskøn og intetkøn:

Det betyder, at du har valgfrihed og kan vælge den form, du bedst kan lide. Vi anbefaler selvfølgelig bare, at du er konsekvent.

Til toppen af siden


Vidt og bredt

Hvordan staver man til vide/vige/vie ærmer? Altså forstået som "brede" ærmer.

Svaret er "vide" om fx ærmer, bukseben og lignende. "Vide" er flertalsformen af tillægsordet (adjektivet) "vid" (som i forbindelse med tøj også kan udtales uden d – altså [vi']), som betyder stor i bredden eller som omfatter mange ting: Fx "vinduet står på vid gab", "fortælle vidt og bredt", "rejse vidt omkring", "den vide verden" osv.

Taler man derimod om "ærmevidde" eller lignende vidder som navneord (substantiv), staves det derimod med to d'er.

Til toppen af siden

 

Endags- og todageskurser

Jeg er i tvivl, om det hedder: 1 dags (eller dages) kursus 2 dags (eller dages) kursus?

Man skriver "endags" og "todages", men e'et i "todages" forsvinder af og til i udtalen. Udtalen er ligeledes afgørende for, om ordene skal sammenskrives i ét ord:

Til toppen af siden

 

Den anden og de andre

Jeg har tit undret mig over, hvad flertalsformen af ordenstallet "anden/andet" er. Det forekommer fx i "De 2. Olympiske Lege". Min logiske sans siger mig, at 2. burde være "andre", men det lyder ikke rigtig godt. Kan I hjælpe?

Den korrekte form er ganske rigtig ”andre”, men vi kan godt forstå, at du synes, det lyder forkert. Problemet er, at ”anden” både er et talord og et pronomen, og flertalsformen bliver oftest brugt som pronomen, fx "de andre mennesker i butikken".

I skriftsproget anbefaler vi derfor, at man lader være med at skrive 2. med bogstaver, når det er i flertal. Du skal altså fortsat skrive ”De 2. Olympiske Lege”. Skal du sige det, er du faktisk nødt til at sige noget i retning af ”Nummer 2 Olympiske Lege” eller være klar til at skulle forklare, at ”De andre Olympiske Lege” ikke er et alternativ til de originale OL.

I øvrigt er 2. det eneste ordenstal, der har dette problem.

Til toppen af siden

 

Bortfør Else

I dagens avis kan man læse følgende: "Forældrepar løsladt for bortførsel" Mit spørgsmål er: kan "bortførelse" og "bortførsel" benyttes i flæng, når det drejer sig om mennesker? Og er der i så fald sket et skifte i brugen?

Så vidt vi kan se i Politikens Nudansk Ordbog, betegner "bortførsel" og "bortførelse" ikke det samme. Bortførsel bruges om "fjernelse af ting uden tilladelse", og bortførelse bruges om "det at bortføre en person". Så er spørgsmålet blot, hvad det omtalte forældrepar bortførte, som inkasserede dem en anholdelse og senere en avisoverskrift.

I Den Store Danske Ordbog tillader man tilsyneladende brugen af bortførsel om både ting og mennesker, hvorimod bortførelse kun bruges om mennesker.

Hvilken ordbog der er mest opdateret, eller hvilken ordbog der har mest ret, er jeg ikke helt klar over; men hvis der er sket et skifte i sproget, er det så nyligt, at det ikke er medtaget i Retskrivningsordbogen fra 2001.

I øvrigt fandt vi den pågældende historie ved at google på den overskrift, som du havde angivet: "Forældrepar løsladt for bortførsel". Her kom mange resultater frem med den (muligvis) fejlbehæftede overskrift, idet Ritzau bragte nyheden i denne form.

Kun få medier rettede overskriften til "bortførelse" i deres viderebringning af nyheden.

Til toppen af siden

 

Det modsatte af selvsikker

Vi er nogle kolleger, der har diskuteret, om det hedder "uselvsikker" eller "selvusikker", når man har mistet troen på sig selv.

Ordet er ikke optaget i nogen af vores ordbøger, hverken i den ene eller den anden form. Derfor kan I i stedet skrive, at en person er "usikker på sig selv". Den formulering kan ingen sætte spørgsmålstegn ved i al fald.

En hurtig søgning på Google viser dog, at både "uselvsikker" og "selvusikker" bliver brugt – om end sparsomt med blot henholdsvis 136 og 142 forekomster. Vores mistanke er, at ordene er opstået, fordi vi i dansk i forvejen har ord, der lyder lidt derhenaf, som fx "uselvstændig" og "uselvisk" – der betydningsmæssigt selvfølgelig ikke kan sammenlignes med "uselvsikker"/"selvusikker" – og så naturligvis ordet "usikker". For tænk på bl.a. "selvbevidst", "selvglad" og "selvhævdende", hvor man nok ikke vil være lige så tilbøjelig til at ville sætte et "u" foran eller i ordet. Heller ikke selvom vi har modsætninger (antonymer) for fx både "bevidst" og "glad".

Til toppen af siden

 

 

Hvorfor siger vi sådan?

 

Ikke tale, bare snakke

Min veninde siger, at "at snakke" er dårligt/plat sprog, og at det hedder at tale sammen. Jeg opfatter "snakke" som et uformelt ord – man holder en tale, men tager en snak. Det er to lidt forskellige ord, men jeg mener ikke, at tale er et simpelt eller udannet ord.

Hvis man slår de to ord, "tale" og "snakke", op i Politikens Nudansk Ordbog, der naturligvis følger Sprognævnets anbefalinger og retningslinjer, så finder man bl.a. følgende:

Der er derfor ingen tvivl om, at snakke/tale-spørgsmålet er et levn fra fortiden. "Snakke" er et gammelt ord, som er kommet til dansk fra tysk i den sene middelalder. Og man har i lang tid skelnet mellem snak og tale, hvor "at snakke" havde lavere status end "at tale". Mange har måske i skolen hørt, at "folk taler, papegøjer snakker".

I dag skelner man altså ikke i lige så høj grad som tidligere mellem snak og tale, og det kan man måske tilskrive, at vi i vores moderne samfund er langt mere uformelle i vores omgang med hinanden. Der er selvfølgelig stadig sammenhænge, hvor tale gør sig bedst, fx "det taler til hendes fordel, at…" eller "det taler for sig selv".

Du kan derfor roligt snakke løs og bede din veninde om at følge med tiden! Hun kan "tale" alt, hvad hun vil, men hun må samtidig acceptere, at vi andre frit kan lade det blive ved snakken.

Til toppen af siden 

Mon dog?

Hvad betyder ordet "mon" i salmelinjen "dig mon jeg mig befale." ? (I salmen "Du, Herre Krist, min frelser est" af Stehn, fra 1588.)

Salmer er ikke Syntaksis' stærke side, og vi søgte derfor hjælp i Ordbog Over Det Danske Sprog, som også er tilgængelig på nettet. Her angiver man, at "mon" (eller "monne") tidligere bl.a. blev anvendt som mådesudsagnsordet "må" (eller "måtte") for at gøre et udtryk mere ubestemt (usikkert, forbeholdent eller beskedent). Det var dog oftest kun som dobbeltkonfekt for at give udtrykket et mere højtideligt, poetisk eller gammeldags præg, som fx "mon gaa" = "gaar" eller "gik".

I ordbogen står bl.a. følgende eksempler:

Den salmelinje, som du spørger til; "Dig mon jeg mig befale", skal således efter vores bedste overbevisning læses som noget i stil med "af dig må jeg lade mig befale" eller "af dig lader jeg mig befale".

Til toppen af siden

Træk en badebillet

Hvad betyder det at "få en badebillet" eller "være med på en badebillet"? Er det noget nyt i sproget?

Vi har ikke kunnet finde udtrykket i vores opslagsværker, men så vidt vi kan se efter en hurtig søgning på Google, så bliver udtrykket ofte brugt i forbindelse med sport, hvor det tilsyneladende har lidt forskellige betydninger:

I sidste tilfælde er "badebilletten" udtryk for, at der er noget, man ikke tager seriøst nok. Og i den betydning bliver udtrykket også brugt uden for sportens verden, fx: "En mente, at man godt kan tage hf på en badebillet". I den betydning kommer ordet muligvis af et andet "badeudtryk"; nemlig det, at noget ikke er nogen badeferie, fx er VM og hf ikke nogen badeferie, hvis vi skal tro de ovenstående udtalelser.

Til toppen af siden


Hvornår er nok nok?

Hvor stammer udtrykket "nok er nok" fra? Jeg ved, hvad det betyder i daglig tale, men jeg ville aldrig selv anvende de ord til den betydning. Hvordan kan "nok" være "nok"?

"Nok er nok" kan ganske vist virke en smule pleonastisk (pleonasme = dobbeltkonfekt), men gentagelsen er også med til at forstærke udtrykkets betydning; for når nok er nok, har det altså være nok i et stykke tid, og nu er det (for alvor) nok, og man må derfor trække en streg i sandet.

I netop den betydning har "nok er nok" især vundet indpas i den politiske retorik de seneste år, men udtrykket er gammelt og bruges ikke kun i dansk sprogbrug. Det engelske "enough is enough" kan fx dateres til midten af 1600-tallet.

Til toppen af siden

 

Er klokken en eller et?

Hvorfor siger vi: Klokken er et og ikke Klokken er en? Hvilket "et" refereres der til? Hvis det henviste til en time, ville det jo hedde: Klokken er en...
Når vi taler om klokken på dansk, så henviser vi ikke til timer, men til klokkeslag. Det er selvfølgelig et levn fra fortiden, hvor det ikke var alle, der havde et ur, som de kunne se på, og derfor i stedet måtte tælle klokkeslag fra fx kirketårne og lignende. Du kender formentlig også udtrykket "klokken er slået et" (dvs. klokken har slået et slag). Og derfor hedder det "et" og ikke "en".

Til toppen af siden

 

 

Udtale

 

"-mang" eller "-mænt"

Hvornår skal endelsen -ment udtales som "mang"? Fx udtales arragement som "arrangemang", hvorimod incitament udtales "incitamænt".

En god tommelfingerregel er, at ord af fransk oprindelse skal udtales "mang", og ord af latinsk oprindelse skal udtales "mænt".

Som det dog oftest er med tommelfingerregel, er der untagelser. Og der er med tiden sket det, at latinske ord har taget fransk form og vice versa. Samtidig er det heller ikke altid til at høre eller huske, hvilke ord der kommer fra henholdsvis fransk og latin. Du kan derfor tjekke udtalen i en ordbog, hvis du er i tvivl (fx "Politikens Nudansk Ordbog" eller "Dansk udtale" fra Gyldendal).

Læs mere her [åbner eksternt link]

Til toppen af siden

 



Print denne side
Anbefal denne artikel til en ven