Bindestreg

Bindestregen "binder noget sammen", og der skal således ikke være luft mellem bindestregen og de ord eller tegn, den forbinder. Nogle gange skal man bruge bindestreg, andre gange kan man bruge bindestreg.

Skal
Man skal bruge bindestreg i følgende sammensætningstyper:

• Sammensætninger med forkortelser,
  fx "tv-program", "bøjle-bh", LED-pære
• Sammensætninger med tal, bogstaver og symboler mv.,
  fx "25-øre", "§-nummer", "80-årig", "bolle-å", "A4-format", "A-hold"
• Sammensætninger med sidestillede led,
  fx "Lolland-Falster", "dansk-norsk-svensk samarbejde"
• Gruppesammensætninger (kun mellem gruppeleddet og det efterfølgende ord),
  fx "væg til væg-tæppe", "gør det selv-katastrofe", "science fiction-forfatter", "tro og love-erklæring", "her og nu-rapport"
  Det gælder også for fx "stand-up-komiker", hvor bindestregen mellem "stand" og "up" er arvet fra det engelske udtryk.
• Sammensætninger, hvor et fælles led er udeladt,
  fx "gas- og vandmester", "social- og sundhedshjælper"

Bindestreger skal også bruges ved orddeling i slutningen af en linje.

Kan
Man kan bruge bindestreg til at gøre forvirrende sammensætninger lettere at læse og forstå, fx "ikke-omsættelig", "kilowatt-time".

Ikke bindestreg
Man hverken kan eller skal bruge bindestreg i sammensatte navneord (substantiver), der i dansk skrives i ét ord. Man skriver derfor ikke "hjemme-arbejde", men "hjemmearbejde". Som tidligere nævnt skal der dog sættes bindestreg ved orddeling. Det gælder naturligvis også for sammensatte navneord.

Bindestreg eller tankestreg?
Læs om tankestreger.